Kano

Nogle gange ramler omstændigheder og tilfældigheder bare heldigt sammen. Engelske Kano er i hvert fald blevet givet de helt rigtige kort på det helt rigtige tidspunkt og spiller dem fremragende ud med både frækhed og fornuft.

Egentlig nåede han aldrig med Dizzee Rascal og Lady Sovereign op forrest i vognen, da grimerappen for alvor tog fart for nogle år siden. Men nu hvor genrehypen har lagt sig en anelse, forsøger Kano sig endnu engang. Og resultatet er denne gang så overlegent, at manden både indhenter og overhaler kollegerne på den britiske grime- og garagescene i ét stort epo-lignende soloridt.

Den maskinelle electrolyd er, genreplatformen tro, fremtrædende i hver en afkrog, men under den industrielle grobund spirer små soul-, bigband-jazzede- og reelle poptoner frem og giver albummet karakter af mere end blot renskuret og rå UK-garage.

Indrømmet, kan det være en anelse svært at forstå koblingen imellem Faithless-klassikeren ‘Insomnia’, Outkasts ‘So Fresh, So Clean’ og de mange andre referencer på åbneren ‘2 Left: Topic of Discussion’, men efter den sfæriske og dystre ‘Spaceship’ og rap/electro-baskeren ‘Lady Killer’ henlægges enhver tvivl til gengæld. Og smid så Michelle Breeze og en højtbelagt hornsektion ind på den balladeagtige afstikker ‘Upside’, foruden et par gæstevisitter fra drengene i Hot Chip der lige får lov at fodre dansegulvet, og de mange retninger udgør pludseligt et helstøbt, og paradoksalt nok sammenhængende, udspil.

Kano. 'Method to the Madness'. Album. Bigger Picture.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af