Robyn – knuste hjerter på dansegulvet

Foto: René Roslev
Robyn – knuste hjerter på dansegulvet
4 6

Koncert

Se billedserie fra koncerten.

Efter Robyn på årets Roskilde leverede festivalens fedeste popknald lørdag nat på Arena-scenen, kunne man inden aftenens koncert frygte, at sangfuglen kunne have svært ved at leve op til den præstation.

Lad os bare få det slået fast med det samme: Koncerten nåede ikke helt op på siden af Roskilde-festen, men mindre kan naturligvis også gøre det. Den populære sangerinde var skam i topform, da hun sammen med sit band, sidstnævnte klædt i hvide matchende uniformer, indtog scenen og lagde ud med robothyldesten ‘Fembots’. Robyn, der i aftenens anledning var i høje plateaustøvler, demonstrerede fra start sine ultraseje og let maskinelle dansemoves. Et tidligt højdepunkt kom  med andet nummer ‘Cry When You Get Older’, hvor publikums hænder for alvor fløj i vejret. Lyden haltede desværre lidt, og hovedpersonen havde problemer med sin trådløse mikrofonsender til at begynde med.

Det lod dog ikke til rage publikum en hujende fis, og de labbede veldrejede pophits som ‘Hang With Me’ i sig med stor appetit. Robyn blev også selv sulten og snuppede sig en banan på scenen under ‘Don’t Fucking Tell Me What to Do’, hvilket man ikke kunne fortænke den lille sangerinde i, når man så, hvordan hun gav sig fuldt ud.

De største bifald tilfaldt naturligvis de to kæmpehits ‘Dancing on My Own’ og ‘With Every Heartbeart’, der afsluttede koncertens hovedset efter blot 50 minutter i den syvende (og i aften lidt mislydende) pophimmel. Her skrålede det talstærke publikum med på de genialt naive kærlighedstekster om knuste hjerter og ensomheden på dansegulvet. Hovedpersonen smilede og bemærkede »You must like me a lot – the last time I played Copenhagen it was for like 350 people«. Og ja for pokker, hvor kan vi gode lide hende, men ikke helt uden forbehold i denne omgang.

Bandet kom atter på scenen og smækkede den træfsikre trio ‘Into My Eyes’, ‘Konichiwa Bitches’ og den smukke ‘Be Mine’, der denne aften var blevet skruet en smule op i tempo, ud over scenekanten, og afslutningsvis fik vi også reggae-baskeren ‘Dancehall Queen’ og den 12 år gamle ‘Show Me Love’, der i sin tid kickstartede Robyns karriere.

Var man så mæt? Ikke helt! Koncerten var en lidt kort fornøjelse på kun lidt over en times tid, og for mange pauser ødelagde lidt af kontinuiteten og dermed helhedsoplevelsen. Faktum er dog, at når Robyn dansede i hjørnet af scenen, så formåede hun sgu stadig at få 1.500 mennesker til at glo på hende, så hvem danser egentlig alene her?