Junior Senior-sanger står bag ny Lady Gaga-single



Man kan mene, hvad man vil om Lady Gaga, men det er ikke til at komme udenom, at hun er garant for at levere storsælgende megahits. Og på sin nye single ‘Born This Way’ har hun såmænd fået hjælp af vores egen Jeppe ‘Senior’ Laursen fra hedengangne Junior Senior.

Titelnummeret og førstesinglen fra sangerindes kommende album ‘Born This Way’ er skrevet af Lady Gaga og Jeppe Laursen, mens nummeret er produceret af Gaga, Jeppe Laursen, Fernando Garibay og DJ White Shadow. Om den danske popsmed rent faktisk har været i studiet med megastjernen vides dog ikke. Under alle omstændigheder giver det nok mere streetcred for Jeppe ‘Senior’ end hans deltagelse i det danske Melodi Grand Prix for to år siden!

Lyt til ‘Born This Way’: