Skream rykker The Last Shadow Puppets-sanger rundt

Den tidligere The Rascals-sanger Miles Kane gjorde for alvor på sig selv, da han i 2008 sammen med Arctic Monkeys-frontmanden Alex Turner stod bag The Last Shadow Puppets’ roste debutalbum. Siden har rygterne gået om et soloalbum, og nu varmer briten op til den begivenhed med at lade Skream nyfortolke et nummer.

‘Rearrange’ er nummerets titel meget passende, i dupstep-essets hænder er Miles Kanes traditionsbevidste britrock forvandlet til et syntetisk klub-brag. Originalversionen vil være at finde på Kanes solodebut, der efter planen rammer butikshylderne til maj.

Lyt til ‘Rearrange’ (Skream Remix):

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold