Treefight For Sunlight og The William Blakes til Spot

Hvis du vil opleve cremen af den nordiske musikscene, er det Spot Festival stedet at være. Dagens store musikalske tilskud  rokker ikke ved det budskab, for uanset om du er til solskinspop eller eksplosiv indie-rap, er der noget at komme efter blandt dagens navne.

Det indiepoppede indslag står Treefight For Sunlight, som netop er i gang med en udsolgt miniturné her til lands, festivalaktuelle The William Blakes og pigeduoen Glass Arena for. Herimod vil Aarhus-duoen Reptile & Retard, enmands-bandet Frisk Frugt og Brother Grimm levere henholdsvis synthet soul, multietnisk dansktops-jazz og heftig raprock.

Desuden kan du gå på opdagelse i friske nordiske navne som French Films, Kiss Me Scarlett, The Migrant, Mads Bjørn, Team Me, Helsinki in Poetry og norske Honningbarna.

Spot Festival finder sted den 28.-29. maj i Aarhus.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold