Vi Sidder Bare Her drager på miniturné

Konstellationen Vi Sidder Bare her høstede sidste år store roser her på siderne for deres stemningsfulde liveshows, hvor Jørgen Leths monologer om alt lige fra stegte sild i eddike til ensomhed blev vakt til live med fuldt backingband. Ovenpå den succes pakker Leth, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig endnu engang tourbussen for at gæste en håndfuld danske spillesteder til maj.

Med i bagagen har trioen den tre år gamle debut ‘Vi sidder bare her…’ samt ‘Ikke euforisk’ fra sidste år, og live bakkes herrerne ligesom på sidste turné op af Mikael Simpsons Sølvstorm-makker Henrik Vibskov på trommer, Karin Dalsgaard på cello samt den nye tilføjelse Asger Baden på tangenter. Billetsalget er startet i dag.

Vi Sidder Bare Her
Onsdag den 18. maj
Train, Aarhus

Torsdag den 19. maj
Studenterhuset, Aalborg

Fredag den 20. maj

Gimle, Roskilde

Lørdag den 21. maj
Kansas City, Odense

Lørdag den 27. maj
Bremen, København V

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold