Vinderne fundet ved Danish DeeJay Awards

Søndag aften dannede Valby-Hallen ramme om årets Danish DeeJay Awards, der som altid prøvede at omfavne både det smalle og det brede på den danske klubscene. I år eksemplificeret ved, at der faldt priser af til både københavner-klubben Dunkel og diskoteket Monkey Club i Viborg.

Aftenens helt store vinder blev Noir, der blev kåret til både ‘Årets Danske DeeJay’ og ‘Årets Danske Producer’, ligesom hans ‘Africanism’ blev kåret til ‘Årets Danske Upfront-udgivelse’.

Kato fik prisen for ‘Årets Danske Artist’, foran blandt andre Trentemøller og Medina, og Lucy Loves album ‘Kilo’ blev kåret til ‘Årets Danske Album’, imens singlen fra selvsamme album hentede statuetten for ‘Årets Danske Urban-udgivelse’. Folkene bag RAW og TS Bar gik også hjem med priser for henholdsvis ‘Årets Danske Event’ og ‘Årets Danske Klub’.

Årets vindere:

Årets Danske DeeJay:
Noir
Årets Danske Producer: Noir
Årets Danske Upfront-udgivelse: Noir ‘Africanism’
Årets Danske Artist: Kato
Årets Danske Album: Lucy Love ‘Kilo’
Årets Danske Urban-udgivelse: Lucy Love ‘Poison’
Årets Danske Klub: TS Bar
Årets Danske Event: RAW
Kim Schumachers DeeJay-pris (Ærespris): Laid Back
Årets Danske Remix: Svenstrup & Vendelboe – Medina ‘Vi to’ (Svenstrup & Vendelboe Remix)
Årets Danske DeeJay-favorit: Clara Sofie & Rune RK ‘Når tiden går baglæns’
Årets Danske Diskotek: Monkey Club, Viborg
Årets Danske Upfront-DeeJay: Martinez
Årets Danske Mobil-DeeJay: Jens Nielsen, Blow Star
Årets Danske Mainstream-DeeJay: Andreas Kongsted Jensen
Årets Internationale DeeJay: Jimpster, Dunkel
Årets Internationale Upfront-udgivelse: Tensnake ‘Coma Cat’
Årets Internationale Klubhit: Duck Sauce ‘Barbara Streisand’
Årets Internationale DeeJay-favorit: Swedish House Mafia feat. Pharrell ‘One (Your Name)’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold