Denne artikel blev først bragt i Soundvenue #51 . Læs Soundvenue-artikler før alle andre og få musik og koncertrabatter ved at melde dig ind i Soundvenue Friends.
Den før så lo-fi-lydende stonerrocker Kurt Vile har stille og roligt sagt farvel til den støvede lyd og i stedet ladet sig inspirere af FM-radioens ærkeamerikanske guitarhelte. Hør ham fortælle om sit forhold til Arcade Fire og Black Lips og om sine begyndende stadionrock-ambitioner.
Det lyder som om, han hygger sig i tourbussen. Kurt Vile sidder og læser i Keith Richards selvbiografi på vej fra Ann Arbor, Michigan til Chicago, der er næste stop på den maraton-turné, han og hans Violators har begivet sig ud på. Grinende erkender han, at han ikke helt kan leve op til Richards legendariske eskapader.
»Men man bliver nødt til at feste, nÃ¥r man er pÃ¥ turné for at holde den kørende«, siger han.
Der har nu ogsÃ¥ været god grund til at feste i 2011, hvor Vile har sendt sit fjerde album pÃ¥ gaden. Anmelderne er gennemgÃ¥ende enige om to ting: 1) ‘Smoke Ring For My Halo’ er den absolut bedste plade, han har begÃ¥et, og 2) Kurt Vile skriver sig ind i en særegen amerikansk tradition af ærlige og autentiske sangskrivere som Springsteen, Tom Petty og Bob Seger, der ofte gÃ¥r under den lidt uhÃ¥ndgribelige betegnelse ‘Heartland Rock’.
Det første var ikke nogen overraskelse for den langhÃ¥rede sangskriver fra Philadelphia. »Nu kender jeg branchen, sÃ¥ jeg havde bevidst ikke skruet mine forventninger i vejret, men jeg havde en idé om, at den ville fÃ¥ det brede gennembrud, som det skuffede mig, at ‘Childish Prodigy’ ikke fik«.

Det andet udsagn er han lidt mere overraskende ogsÃ¥ pÃ¥ bølgelængde med. Overraskende fordi Kurt Viles tidlige lyd var præget af lo-fi og psykedeliske stemninger – umiddelbart langt fra Tom Pettys velproducerede ‘blue collar’-hymner eller Segers hits fra ‘Tom Cruise i stram herretrusse og Ray-Ban’-filmen ‘Risky Business’. »Jeg kan sagtens se, hvor anmelderne fÃ¥r det fra, selv om hverken Tom Petty eller Bob Seger er blandt mine største inspirationskilder. De har begge skrevet fantastiske sange pÃ¥ en meget autentisk amerikansk mÃ¥de«, forklarer Vile.
Som barn hørte han masser af klassisk rock pÃ¥ bilens FM-radio, og det har lagret sig og nærmest ubevidst smittet af pÃ¥ hans sangskrivning. De tidlige udgivelsers lo-fi-lyd var i øvrigt ogsÃ¥ mere en nødvendighed end et æstetisk valg, fortæller han. 
»Jeg kan sagtens se det smukke i de fejltagelser, der kommer med pÃ¥ en lo-fi-optagelse, men jeg er glad for, at vi nu har rÃ¥d til et studie«.
Lidt som Neil Young
Heldigvis har Kurt Vile & The Violators ogsÃ¥ rÃ¥d til nye guitarpedaler. Dagen før Vile med sine viltre Jay Reatard-krøller og den solbeskinnede texanske skyline i baggrunden gav koncert pÃ¥ Austins South By Southwest-festival, blev en stor del af Philadelphia-bandets udstyr nemlig tyvstjÃ¥let – naturligvis til stor frustration.
»Vi lød slet ikke, som vi gerne ville, og det var sindssygt irriterende, men underligt nok fik vi god respons bagefter«.
Kurt Vile skifter raskt væk mellem ‘jeg’ og ‘vi’, nÃ¥r han taler om sin karriere, og forholdet mellem ham og Violators er da heller ikke helt gennemskueligt. De er med pÃ¥ turné og har udgivet en ep sammen, mens ‘Smoke Ring For My Halo’ og forgængeren er under hans eget navn.
 »Jeg havde skrevet alle sangene selv, sÃ¥ det føles som et meget personligt projekt, selv om jeg føler, vi bliver tættere og tættere som band«, forklarer han og sammenligner uden at blinke dynamikken med Neil Young og hans legendariske backingband Crazy Horse.
 »Det minder meget om dem, men Neil bestemmer nok mere, end jeg gør«, mener han.
Samtidig med sin spirende solokarriere har Kurt Vile ogsÃ¥ spillet med i bedstevennen Adam Granduciels’ band The War on Drugs. De to mødtes, da Vile i 2003 flyttede tilbage til ‘Philly’, og bondede straks over deres fælles Dylan-besættelse. Vile nedtoner dog sin rolle i bandet, som nogle bloggere mener, han droppede for at satse pÃ¥ solokarrieren, da han skrev kontrakt med betydningsfulde selskab Matador.
 »Jeg var med pÃ¥ turné, og Adam og jeg har altid spillet sammen pÃ¥ kryds og tværs, men vi har altid fokuseret pÃ¥ hver vores ting«, siger Vile.
Arcade Fire vækker arena-drømme
Både i forhold til Violators og The War on Drugs fornemmer man, at Vile har store ambitioner, og han erkender blankt, at målet med hans nye album var at komme bredere ud, blandt andet inspireret af The Black Keys og Arcade Fire.

»De har vist, at snæver musik kan gøre sig i mainstream, og det er fedt. Men der gÃ¥r nok nogle plader, før vi er klar til at spille arena-shows. Arcade Fires lyd egner sig nok ogsÃ¥ lidt bedre til det«, spekulerer han.
Og de store crowds skal Vile og hans Violators nok fÃ¥ chancen for at prøve kræfter med. 
»Det er et privilegium at spille for sÃ¥ mange mennesker. Faktisk er det mere skræmmende at stÃ¥ overfor en hÃ¥ndfuld mennesker pÃ¥ et lille spillested. Det kan man blive helt paranoid af«.
Kurt Vile: »Jeg er glad for, at vi nu har råd til et studie«
Interview AF ,
