Soundvenue Soundvenue 1 / 3 Soundvenue Soundvenue
 

10 hurtige til NorthSides booker

Brian Nielsen er musikansvarlig for NorthSide Festival. Vi fangede ham til ti spørgsmål om drømmebookinger, musikprofil og mediekritik.
Foto: Axel Schütt

1. Hvad er den vigtigste lektie, I hos NorthSide har taget med fra sidste år?

»Den basale lektie, at fejler man, så skal man indrømme det over for publikum. Det gjorde vi i 2011, og det har publikum udvist sympati og respekt for. Den vigtigste lektie fra sidste år er helt klart den enorme opgave det er at stable en så stor festival som NorthSide på benene. Det var ved at køre os midtover sidste år, og i år har vi derfor nogle flere hænder på opgaven. Vi går til stålet med ydmyghed over for opgaven, og vi er klar over at de svigt, der var – specielt med hensyn til mad og øl – ikke må forekomme igen i 2012.

Herudover har vi også lært, at udfordringerne ved at insistere på skylle-toiletter frem for miljøtoiletter er enorm, og eksempelvis kunne kommunens vandtryk i hovedledningen ikke følge med, når 100 toiletter var i gang på samme tid. Derfor kører vi med miljøtoiletter som back-up til de eksisterende skylle-toiletter i 2012, således at der altid er muligheder for de trængende«.

2. Kan du sætte fem tillægsord på årets program?
»Det synes jeg er svært, men personligt er jeg meget stolt over programmet. Variereret, internationalt, overraskende, spændende og massivt er efter min opfattelse dækkende, men det er ikke sikkert musikpolitiet har den holdning. Jeg er jo naturligt nok ret farvet i den vurdering, eftersom jeg har været med i bookingen af navnene«.

3. Kan du nævne tre drømmebookinger som ikke har været mulige?

»Ja, det kan jeg godt. Florence and the Machine, The Black Keys og bandet som alle festivaler i verden jagter år efter år – Rage Against The Machine. Vores datoer endte med ikke at passe i kalenderen for de to første, og Rage Against the Machine valgte ikke at rejse til Europa i år«.

Soundvenue Soundvenue 1 / 3 Soundvenue Soundvenue

Connect with Facebook

LOG IND MED FACEBOOK