Nyt album på vej fra Patti Smith



’Banga’ bliver titlen på Patti Smiths nye album, der udkommer den 5. juni. Ifølge Smith selv er albumtitlen en reference til den russiske forfatter Mikhail Bulgakovs roman ’The Master and Margarita’. At den amerikanske punk-sangerinde og sangskriver har styr på det litterære er ingen nyhed: I 2010 vandt Smith den prestigefyldte National Book Award for Nonfiction for hendes selvbiografi, ’Kids’.

Læs også: Patti Smith skriver sang om Amy Winehouse

Patti Smith har sine gamle 70’er-kumpaner Lenny Kaye, Jay Dee Daugherty og Tony Shanahan med på ’Banga’, der er optaget i det legendariske Electric Lady Studios i Greenwich Village, New York, og bliver Smiths første studiealbum med nye sange siden ’Trampin’’ fra 2004. Efter sigende skulle albummet indeholde en ballade dedikeret til Amy Winehouse kaldet ’This is the Girl’ såvel som en fødselsdagssang til Johnny Depp kaldet ’Nine’, og ikke mindst et track til ære for det japanske folk efter sidste års jordskælv kaldet ’Fuji-san’.

Trackliste til Patti Smiths ‘Banga’:

1. Amerigo
2. Fuji-san
3. April Fool
4. This is the Girl
5. Banga
6. Maria
7. Tarkovsky (The Second Stop is Jupiter)
8. Mosaic
9. Nine
10. Seneca
11. Constantine’s Dream
12. After the Gold Rush

Connect with Facebook

LOG IND MED FACEBOOK