Weird Dreams: »Man skal ikke tage sig selv for seriøst«

Weird Dreams laver psychpop inspireret af splatterfilm og spøgelseshistorier.

Han er vokset op i London-forstaden Essex, men hans psych-poppede band Weird Dreams lyder egentlig, som var de skudt ud af Los Angeles på den anden side af Atlanten. Med inspiration fra The Beach Boys og 60’er-doo-wop er frontmand Doran Edwards hjernen bag bandets psykedeliske lyd. Med en næsten perfektionistisk kontrol over al sangskrivning på debutalbummet ‘Choreography’, pendulerer Edwards’ musikalske univers mellem surrealistiske drømmestemninger og tør, engelsk forstadsvirkelighed.

Og inspirationen fra det forjættede land er ikke tilfældig, for Edwards er flasket op med amerikansk kultur og en forkærlighed for David Lynch-film. »Jeg plejede Ã¥benbart at se ‘Twin Peaks’ med min stedfar, da jeg var helt lille, men det er ikke noget, jeg kan huske«, fortæller frontmanden, der først for alvor blev fascineret af den dystre multikunstners film som 20-Ã¥rig, men altid har foretrukket amerikansk kultur frem for sine britiske rødder.

Læs anmeldelse: Weird Dreams ‘Choreography’

I opposition til den idylliske østengelske have, han voksede op i, underholdt han sig med kitschede fortællinger fra 80’erne om menneskeædende zombier og sci-fi-monstre. En interesse Edwards mener sneg sig ind pÃ¥ ham allerede som femÃ¥rig i form af noget sÃ¥ uskyldigt som en musikvideo. »Jeg var totalt besat af Michael Jackson. Min storesøster havde ‘Thriller’-videoen, og der var en ‘behind the scenes’ pÃ¥. Den sÃ¥ jeg hver eneste dag. Jeg tror, at det var der, min kærlighed til 80’ernes b-film opstod. Alt det, der sker under optagelserne, makeuppen og de forskellige masker og proteser, interesserede mig«, forklarer han og fremhæver yndlingsfilmen ‘Toxic Avenger’ fra sin vhs-samling af splatterfilm.

Og trods et roligt forstadsliv med musik, skateboarding og arbejdet i den lokale vintagebutik sammen med trommeslager og medstifter af Weird Dreams, Craig Bowers, har Edwards det med at tiltrække sig de alt andet end almindelige landsbyfortællinger. Det er tydeligt, da snakken falder på nummeret med den diabolske titel ‘666.66’. Sangen handler om en serie af mystiske hændelser omkring forsangerens bedstemor, der faldt om og døde som 59-årig.

Læs også: De 15 bedste koncerter i maj

»Aftenen før hun døde, var hun til Sting-koncert i Royal Albert Hall. I garderoben insisterede garderobefyren pÃ¥ at ombytte hendes billet, fordi den havde nummer 666. Efter hendes død afsluttede min onkel sÃ¥ hendes pengesager, og da han var færdig, stod hendes konto pÃ¥ 666 pund og 66 pence«.

Edwards fortæller ogsÃ¥ om bedstemoderens mystiske samtale med en mand, ingen andre kunne se, ugen før hun faldt om. Men end ikke onklens historier om en silhuet af en krop under et hvidt lagen pÃ¥ sofaen i stuen og eksploderende lamper skræmmer den ikke specielt spirituelt anlagte Edwards. I stedet fornemmer man en afslappet og humoristisk tilgang til livet. En livsfilosofi der ogsÃ¥ kan anes i musikken pÃ¥ Weird Dreams-debuten. »Man skal ikke tage sig selv for seriøst«, som han siger.

Weird Dreams spiller i aften en Soundvenue Session pÃ¥ Huset i Magstræde – læs mere HER.

Artiklen er tidligere blevet bragt i Soundvenue #62