Cat Power ‘Ruin’



Det er sgu godt at have hende tilbage, Chan Marshall. Ikke siden ’The Greatest’ fra 2006 har vi fået et helt album med eget materiale fra Cat Power, men det bliver der lavet om på nu. Marshall har tidligere varslet albummet ’Sun’, og nu er det så endelig blevet offentliggjort, at herligheden lander den 3. september. Og så er albumtracket ’Ruin’ endda blevet smidt på internettet for at gøre nyhederne endnu sødere.

Læs også: Top Track – Frank Ocean ‘Pyramids’

‘Sun’ skulle eftersigende være blevet færdiggjort samtidig som et break-up mellem Marshall og skuespilleren Giovanni Ribisi, men det friske piano giver alligevel ’Ruin’ et luftigt pust, toppet af Marshalls enestående vokal. Det hele bliver næsten en smule funky med den boblende bas og de lækre guitarstrøg. Måske skylden – på den gode made – kan skydes på Philipp Zdar, Cassius-medlem og Phoenix-producer, der har været inde over. Cat Power er tilbage. September kan ikke komme hurtigt nok.

‘Ruin’ kan desuden downloades ovre hos Stereogum HER.

Connect with Facebook

LOG IND MED FACEBOOK