Udover guitar-eposset ’American Wedding’ var de fleste af sangene på Frank Oceans mixtape-debut ’Nostalgia, Ultra’ relativt kompakte historiefortællinger iklædt melodisk, melankolsk r’n’b. Det lader til, at Odd Future-crooneren har haft lyst til at udfordre sin egen form, for ’Pyramids’, som Ocean offentligjorde samtidig med nyheden om sit kommende debutalbum ’Channel Orange’, er nemlig et mindre r’n’b-opus på ti minutter inddelt i to hovedakter med forskellige små vignetter.
Ambitionsniveauet er tårnhøjt, og det kræver bestemt noget af afsenderen at fastholde lytteren over et nummer af sådan en længde. Well, Frank’s your man. Første halvdel starter roligt med et shufflende beat og Oceans skødesløse fløjls-vræl inden det bliver rigtig funky med kæk bas og boblende klub-synth. Det giver på et slags højere plan mening, når Ocean nådesløst synger om pyramider, Cleopatra, geparder og Afrika.
Læs også: Frank Ocean annoncerer debutalbum
Et ambient stykke deler halvvejs igennem nummeret up, og Cleopatra er ikke længere »the black queen«, men en stripper med »six inch heels« der skal pÃ¥ arbejde pÃ¥ pyramiden. Musikken matcher skiftet, og er et sløret drug-jam med autotune, smÃ¥ fanfarer, syret synth og simple trommer. »Your love ain’t free«, lyder det, nÃ¥r Ocean fortsætter i Drake og Kanyes længerevarende erkendelse af, at kærligheden altsÃ¥ ikke findes pÃ¥ stripklubben.
Det er endnu uvist om ’Pyramids’ finder vej til ’Channel Orange’, men damn, det ville være et godt lukkenummer. Inklusiv den softrockede guitarsolo til slut, som John Mayer eftersigende skullet have spillet. Ocean fortæller de simple historier pÃ¥ et minimalt abstrakt plan, og at han har udvidet paletten til at holde kadencen over sÃ¥dan en udfoldelse som ‘Pyramids’ – bÃ¥de musikalsk, tekstmæssigt og i forhold til stemmemæssig udfoldelse – tyder mest af alt bare pÃ¥, at vi er inde til noget af en godbid, nÃ¥r ’Channel Orange’ lander.
Frank Ocean ‘Pyramids’
Top Track AF ,
