Azealia Banks 'Fantasea'

Som kvinde og biseksuel tilhører Azaelia Banks to indtil videre marginaliserede minoriteter inden for hiphop, men Harlem-rapperen står centralt i flere af tidens avantgardistiske bølger, der vil ændre det forhold.

For ud over at placere sig i et landskab af stereotyptranscenderende kvindelige rappere er Azealia ogsÃ¥ en del af den New York-baserede queer rap-bølge. Ã…benlyst bi- eller homoseksuelle rappere som Le1f og Zebra Katz er ved at fÃ¥ momentum med en intens elektronisk rap, der lyder, som om den er ved at gøre vold pÃ¥ intimsfæren. Banks remixer Katz’ ‘Ima Read’, og netop ‘Fantasea’s remixes, der ogsÃ¥ tæller DipSets ‘Salute’ og Prodigys ‘Out of Space’, illustrerer Banks’ mange sider: Queer rap, rave og harlem-swagrap.

Læs også: Video: Azealia Banks i det vilde vesten

‘Fantasea’ starter faktisk relativt struktureret med en hÃ¥ndfuld numre, hvis gennemgÃ¥ende tema er titlens havfruebefolkede fantasivandland. Lydsiden er elektronisk og hurtig – den skriger ikke ligefrem pÃ¥ at blive rappet over. Azealias signatur-maskinegeværsrim fungerer mest som eksplosive accelerationer, ikke som centralt fokuspunkt, og der er meget tomrum, hvor beatet fÃ¥r lov til at være hovedperson.

Men efter det Diplo-producerede ‘Fuck Up the Fun’ skifter stilen. Mens det eksperimenterende og uforudsigelige forbliver, forsvinder de mest rapfjendske raverytmer. Højdepunkter er ‘Jumanji’ og ‘Nathan,’ der har en angrebslystig galskab: »Who want, who-who want it?«, rapper hun, og man ved aldrig, om det er et aggressivt scoringsforsøg eller bare aggressivt.

Læs også: Hent nyt Azealia Banks-track

Efter slutnumre med forsøg ud i radiopop (‘Us’) og r’n'b (‘Esta Noche’) føles det, som om Azealia Banks virkelig har prøvet alt. Og det er egentlig slet ikke dÃ¥rligt. Mixtapet bliver en alt-gÃ¥r-legeplads, der ikke behøver at adlyde albumformatets regler.