Exitmusic 'Passage'
Ægteparret Aleksa Palladino og Devon Church er hovedkræfterne i Exitmusic, der med en række mørkt forførende numre leverer cinematisk melodrama og lettere fortrøstningsfuld gotik, hvor knitrende, mørke lag af guitar på simple beats bliver varmet af melankolske keyboards, som bølger om Palladinos sorgfulde, men forførende stemme.
Sangerindens omskiftelige vokal er afgørende for albummet evne til at berøre. Dybt dirrende i et nummer som ‘White Noise’ som en halvvejs indestængt kraftfuldhed, der slippes lidt mere løs i ‘Storms’, hvor en luftig hvisken forvandles og nonchalant løfter sig med klagende styrke. Blid og delikat pÃ¥ ‘The Wanting’, næsten druknende i oceanet af guitarstøj, hæst filtreret, men stadig fatalt forførende i sin sÃ¥rbarhed.
’Exit music’ er den sidste musik pÃ¥ et filmsoundtrack. Stemningsskaberen mens betydningerne lagres. NÃ¥r man med det navn kalder en plade for ‘Passage’, kan tankerne føres hen pÃ¥ dramaer, der efterlader karaktererne pÃ¥ grænsen til et nyt kapitel: I passagen mellem noget tabt og noget pÃ¥ vej.
Læs ogsÃ¥: Breakin’ Sound: Exitmusic
Måske får det albummet til at lyde lidt kunstnerisk tungt, men det beskriver musikkens følelse, og i sidste ende er dette en ganske tilgængelig plade. Arrangementer og melodier har en klassisk dramatisk nerve, og Palladinos barokke vokal fremstår ikke krukket, men naturlig i sin snørklede følsomhed.
MÃ¥ske man nogle gange kunne ønske sig, at arrangementernes bølger gik lidt lavere, men formlen ‘sangfugl i støjstormen’ har sin klare berettigelse. Albummet bliver en ensom oplevelse. En efterÃ¥rsstorm ved havet hvor heltinden stÃ¥r i vandkanten alene med sine tanker, mens helten er et andet sted, alene med sine.
