Blurs koncerter på Skanderborg og Way Out West denne festivalsæson er måske et endegyldigt farvel, eller starten på et nyt kapitel for britpoppens betvingere og overlevere. Vores skribent håber ihvertfald på følgende ti numre på setlisten.
Blur ‘She’s So High’
1. ‘She’s So High’ (1990) fra ‘Leisure’
Proto-britpop-versionen af Blur anno 1990 flakkede mellem shoegazer-larmende guitarer og Madchester-dansabilitet i en famlen efter et eget stÃ¥sted. Singledebuten ‘She’s So High’ er et glimrende, fængende eksempel pÃ¥ det første og her lyder Blur mere som deres kollegaer i Lush fra den indspiste London-indie-klike, Blur var en del af i deres tidlige Ã¥r og som bar navnet ‘The Scene That Celebrates Itself’.
Og selvom Damon Albarn offentligt har afskrevet hele deres debutalbum som værende ‘helt forfærdeligt’, og Blur i de følgende Ã¥r bÃ¥de redefinerede sig selv og hele den britiske radiorock-flade, kan selv ikke han tage sangens poppede, direkte appelerende kvaliteter fra den – og ‘She’s So High’ er da ogsÃ¥ en af de ganske fÃ¥ skæringer fra ‘Leisure’, som bandet er vedblevet med at vende tilbage til gennem hele deres live-karriere.
Lyrikken om den håbløse, altopædende forelskelse er dog forbløffende simpel efter den litterære forsangers standarder.
Hør Blurs 10 vigtigste numre
Guide AF ,
