Spleen United – sømløse maskinstormere
Det bløde, sømløse gearskifte er en disciplin, som mange kørelærere prøver at indmejsle i deres elever ved siden af al teorien. Reelt kommer det vel først med rutinen. Og netop sømløshed og rutine er ogsÃ¥ kodeordene for Spleen Uniteds liveoptrædener ovenpÃ¥ ‘School of Euphoria’.
Aftenens headlinerkoncert pÃ¥ den lille, intime Alive Festival i hjertet af Thy, Thisted, var desværre præget af heftige problemer med teknikken, som skubbede kickoff med 20 minutter. Men det nu fire mand høje Spleen United er et professionelt og sammenspillet gæng, som ikke lader sig mærke af sÃ¥danne kvababbelser, og kastede sig frygtløst ud i ‘Bright Cities Keep Me Awake’, fulgt af ’66′ og deres gamle macho-muskuløse hit ‘In Peak Fitness Condition’.
En karrieredyb indledende bredside, som ogsÃ¥ var symptomatisk for koncerten, hvor bandets nye, mere klubbede og sample-spækkede materiale ubesværet og behændigt blev kittet sammen med ældre hits med flydende, rave-jam-agtige mellemspil, hvor firkløveret forlod de traditionelle bandpositioner og samledes forrest pÃ¥ scenen omkring en sort, sydende kubisk klump af synths og samplere i introverte nørdepassager. Det gav koncerten en, for bandet, passende non-stop-agtig fest-vibe og rev virkelig publikum med. Thisted ligger ikke mange kilometer fra ‘Cold Hawaii’ i Klitmøller og der blev i den Ã¥nd virkelig gÃ¥et til den med crowdsurfingen, mens storskærmsvisuals føjede en ekstra sanseoplevelse til maskinstormernes show.
Læs anmeldelse: Spleen United ‘School of Euphoria’
Blandt de nye numre fungerede især singlen ‘Days of Thunder’ og ‘Misery’ med deres uforgængelige melodier, opklippede staccato-vokalbidder og kinetiske, fortravlede percussion sublimt, mens ældre kendinge som signaturnummeret ‘Spleen Utd.’ primært sørgede for genkendelsens glæde hos publikum. Skulle man kritisere noget, er det, at de mÃ¥ske festligste indslag, som det 303-inficerede acid house-stykke ‘Loebner’ med lÃ¥nte bidder fra Flaming Lips’ ‘Do You Realize??’ og forsøgene pÃ¥ at indlemme samples fra Prodigys ‘No Good (Start the Dance)’ kunne virke lidt pÃ¥klistrede. Her brød bandet karakter i uhomogene bidder, der stak noget ud fra det ellers legerede og velkomponerede set.
Men der var afgjort smæk for skillingen: En i forvejen allerede solid times koncert blev fulgt op af en primal, ravey og kvarterlang udgave af den Underworld-agtige single fra ‘Neanderthal’ – ‘Suburbia’. »Vi har aldrig set sÃ¥ mange fyre i bar overkrop og sÃ¥ mange piger, der crowdsurfede!« rÃ¥bte en begejstret Kasper Nørlund, hvorefter han lidt inde i det sansepumpende ekstranummer selv flÃ¥ede trøjen af og skulle prøve bølgerne i menneskemængden af. SÃ¥dan.
