Teengirl Fantasy 'Tracer'

Uskyldigheden er forsvundet fra Teengirl Fantasys produktionsunivers. Ikke den indre uskyld – den har aldrig været der – men den ydre: Makeuppen sidder upÃ¥klageligt, kjolen er hverken for lang eller kort, og frisuren er simpel, men moderne. ‘Tracer’ er med andre ord den svære to’er, hvor det hele lyder flot, men lidt for selvbevidst.

Dermed ikke sagt, at duoen er holdt op med at lege. Albummet pibler med fine melodier og beats, der fletter sig elegant sammen og ud igen. Der er masser af velfungerende inspiration fra maximalister som Hudson Mohawke og Rustie, men lyden er mere amerikansk, mere chillet og sødmefuld.

Popglæden er ogsÃ¥ tydelig, hvilket blandt andet kan høres pÃ¥ albummets kollaborationer med sangere, herunder prominente eksperimentalister som Laurel Halo og Panda Bear. Desværre er der ingen af de to, der rigtigt markerer sig som et udvidende bidrag til Teengirl Fantasys lyd, mens Romanthony (fra Daft Punks ‘One More Time’) virker som et decideret malplaceret, men morsomt bidrag. Det bedste resultat nÃ¥s med den forholdsvist ukendte Kelela pÃ¥ ‘EFX’, der kombinerer damens bløde vokal med funky strygere og et sexet beat.

Hvor duoens debut havde masser af emotionelle fælder, kan dette album godt virke monotont i stemningen. Det veludviklede formsprog af trommemaskiner og synth er meget konsistent, men holder stedvist musikken i lidt for stram snor. Den latente 70’er-aura, der lagde et farligt røgslør over gruppens første udgivelse, er trådt i baggrunden til fordel for en mere fyldig og kvik produktion. Resultatet er desværre et lidt for pænt humør.