Caribou er blevet til Daphni



Hvis du ikke kender Daphni, kender du måske Caribou? De er to sider af samme producer Dan Snaith, der, når han ikke laver mesterværker som Caribous ‘Swim’ fra 2010, giver de samplede beats og teksturer liv under aliasset Daphni. Der florerer nu et nyt track fra Daphni i form af ‘Pairs’, som er en af forløberne for superproducerens kommende album ‘Jiaolong’.

Sammenlignet med Caribou er Daphnis univers mere tørt og umiddelbart dansabelt. Alle elementer er skåret ind til benet, og den afrikanske rytmegruppe lægger fundamentet for de elektroniske brudstykker og temaer, der lever deres eget liv oven på det rasende rytmiske tog.

Læs anmeldelse: Caribou ‘Swim’

Snaiths debutalbum som Daphni, ‘Jiaolong’, er sat til at udkomme den 8. oktober. På sine seneste plader har han formået at forny sig og imponere over hele linien, så mon ikke det også bliver tilfældet her? Der er i hvert fald ingen tegn på, at pusten er gået af Dan Snaith.

Daphni ‘Pairs’:

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold