Cat Power 'Sun'
Det kunne næsten være plottet til en ny Bridget Jones-film eller et ’Sex and the City’-afsnit – det der går forud for Cat Powers første album i fire år: Efter bruddet med skuespilleren Giovanni Ribisi klippede Chan Marshall håret kort og stak af til byernes by, Paris, for at færdiggøre dette løseligt DIY-producerede album. Fødselshjælperen er Philippe Zdar fra house-duoen Cassius, som har mixer-assisteret i respekt for Marshalls vedholdende ønske om ikke at få en decideret producer ombord.
Resultatet er Cat Power pÃ¥ nyerobret, halvelektronisk territorium. Væk er den solmodne og afrundede sound fra backinggrupperne The Memphis Rhythm Band og det marginalt mere country-farvede The Dirty Delta Blues Band, som henholdsvis prægede ‘The Greatest’ og ‘Jukebox’. Albummets lyd er kølig, rastløs og work-in-progress-agtig, undertiden med programmerede trommer og generelt urbane undertoner.
Læs også: Hør hele Cat Powers nye album
‘Silent Machine’ og lukkeren ‘Peace and Love’ lyder med sine, i kontrast til titlerne, krigeriske og militante backbeats nærmest som lækager fra Jack Whites hvasse sangskriverpen, mens man fÃ¥ finde sig i flere (mÃ¥ske selvpÃ¥førte?) producerovergreb som eksempelvis autotuner pÃ¥ Marshalls billedskønne røst under hele ’3,6,9′ og titelnummerets sidste sekunder, samt corny ørneskrig og bøvede basdrops pÃ¥ den ellers fantastiske single ‘Cherokee’.
Marshall og Zdar er sammen lige sÃ¥ ofte leveringsdygtige i benspænd og obstruktioner som jordemoderhjælp til numrene. Hun finder sig aldrig helt til rette i sine storbybeats, og albummet skurrer pÃ¥ visse strækninger lettere akavet. Det er et skitseagtigt, men ogsÃ¥ spændende og farligt bekendtskab. Som en elektronificeret version af hendes tidligere album ‘You Are Free’ eller ‘What Would the Community Think’.
