Maria Minerva 'Will Happiness Find Me?'

Et grynet vokalsample, en klimtrende harpe, eksplosive trommer og messende vokal. Efter 60 sekunder har man oplevet lidt af det hele, og i løbet af de resterende 45 minutter af hendes nye album kommer vi desuden igennem Chase Royals gæsterap, no-fi-sang, keltisk folkemusik og adskillige tykke støjflader. Hos pladeselskabet Not Not Fun bliver det aldrig kedeligt, men selv som trænet lytter kræver det en del at kaste sig over Maria Juurs tredje album som Maria Minerva.

På et album der sampler til højre og venstre og glædeligt trækker både tempo og melodi væk under lytteren, er det Juurs vokal, der må udgøre en sparsom rød tråd. Det er ikke meget, men skal man lede efter en form for mening på albummet, må den komme fra Minerva selv. Resten af lydbilledet virker så gennemført nonchalant og uleflende, at det kræver store mængder tid, før man får indblik i, hvad hun egentlig vil.

Om tålmodigheden rækker så langt vil være individuelt. Forstår man referencerne, spillet, de indforståede nik og hele æstetikken, gemmer der sig uden tvivl et spændende budskab på albummet. Hvis ikke, er det som at være gæst til en fest, hvor man ikke kender nogen: Kaster man sig helhjertet ud i det, skal det nok blive sjovt, men holder man sig blot på sidelinjen, er det svært at finde nogen god grund til at blive hængende.