Man kan godt have rundet de 60 og stadig være punk. I hvert fald hvis man hedder Patti Smith. Vi mødte musikeren og stilikonet til en snak om musik, karriere og hvorfor det er vigtigt at gøre, hvad man vil. Smith giver torsdag aften koncert i et udsolgt Store Vega.
Det er ikke uden en vis ærefrygt, at jeg sætter sig ned over for Patti Smith, da jeg møder hende på et hotel i London. Selv om hun har rundet de 65, er hun stadig en af de sejeste damer, jeg nogensinde har mødt. Og som hun sidder der med raslende sølvkors om halsen, slidte jeans, militærstøvler og en t-shirt med Jimi Hendrix’ ikoniske Electric Lady Studios’ logo, virker hun på en eller anden måde ikke ældre end sit coverbillede på debutalbummet ‘Horses’ fra 1975.
Det her er stadig den Patti Smith, der for alvor var med til at rykke kvinderne ind i rockmusikken, og som ikke var bange for at have en mening, dyrke fransk finkultur og samtidig spille pÃ¥ elguitar, skrige »fuck you« eller pisse i en flaske, for den sags skyld.
»Jeg bryder mig ikke om at blive begrænset af nogens billede af, hvem jeg er, eller af hvad det forventes, at jeg skal gøre. Jeg har ikke noget image. Jeg gør bare, hvad jeg vil«, tilbyder Patti Smith selv som forklaring pÃ¥, hvordan hun som musiker har kunnet overleve fire Ã¥rtiers musikalske luner og en omskiftelig musikindustri uden at give køb pÃ¥ sig selv.
»Da jeg var yngre, var jeg ligeglad med karriere. Jeg gik ikke op i, om jeg var rig eller berømt. Jeg ville bare gøre et godt stykke arbejde. Den eneste, der kan lægge pres pÃ¥ mig, er mig selv. Jeg vil gøre det bedre, gøre det stærkere«.
Patti Smith ‘Redondo Beach’
Det er som om, alle modsætninger mødes i Patti Smith. Hun har på én gang altid været ung og gammel, hendes udseende er både maskulint og feminint, og hendes univers lige dele Rimbaud’sk lyrik og punkrock. Og det er netop den dynamik, der gør, at hun stadig er interessant som musiker her snart 40 år efter sin debut – og bliver ved med at være en inspirationskilde for så forskellige musikere som Madonna og Michael Stipe, og for bands som U2 og Sonic Youth, foruden talrige fotografer, forfattere og modedesignere.
På sit 11. studiealbum ‘Banga’ udforsker Patti Smith fortsat det krydsfelt mellem litteratur, kunst og rockmusik, der har gjort hende til en af den tidlige punkrocks største kvindelige ikoner. Men hvad er det, der gør hende til denne ener?
Patti Smith: »Jeg har ikke noget image. Jeg gør bare, hvad jeg vil«
Interview AF ,
