Swans 'The Seer'

Swans’ uhellige blanding af knugende, gotisk postpunk, dissonant no-wave, mørk industrial og mere akustiske og perkussive indslag har aldrig været forbeholdt hverken sarte eller utÃ¥lmodige sjæle. New yorkernes kompromisløse og grænsesøgende kompositioner har nærmest karakter af den ultimative antitese til letfordøjelig hitlistemusik, der stryger lytteren med hÃ¥rene. Swans er en slags antipop om man vil.

Svanernes nye dobbeltalbum er ingen undtagelse. Med en spilletid på to timer, hvor flere numre tangerer tyve minutters-mærket, er vi således et pænt stykke fra P3-land, men giver man den krævende kolos tid, udfoldes albummet langsomt men sikkert som et stort, dystert kunstværk.

Den kronisk surmulende Michael Gira fører med sin messende gravkammervokal lytteren ind i Swans’ snørklede, soniske universer, hvor monoton munke-chanten, foruroligende sækkepibe-malstrømme, maniske perkussion-frenzys, kakofoniske guitardrøn og tyste klavermelodier blot er nogle af de obskure indslag, man støder pÃ¥ undervejs.

Denne gang har Gira foruden sine vanlige backingmusikanter inviteret et stærkt hold af kompetente samarbejdspartnere inden for i mørket. SÃ¥ledes giver blandt andre medlemmer fra Akron Family, Low og Mercury Rev deres musikalske besyv med pÃ¥ albummet. Mest markant stÃ¥r dog Karen O samt det tidligere kernemedlem Jarboes vokale kontributioner pÃ¥ henholdsvis ‘Song for a Warrior’ og ‘The Seer Retuns’, hvor sangerindernes bidrag fungerer glimrende som kontrapunkter til mørkemanden Giras tordenrøst.

Det er dog praktisk talt meningsløst at fremhæve enkelte numre frem for andre, da albummet i høj grad er noget så umoderne som et samlet værk, der bør indtages tålmodigt i al sin apokalyptiske og dystopiske helhed.