Muse ‘Madness’
Matthew Bellamy og co. har altid haft hang til spektakulære, visuelle effekter til at ledsage det svulmende lydbillede, Muse har været garant for siden deres debut i 1999, og videoen til deres nye single ‘Madness’ afviger bestemt ikke. Filmet on location i Los Angeles er der ingen tvivl om, i hvilken retning budskabet peger, og at budgettet har været betragteligt.
Læs anmeldelse: Muse ‘The Resistance’
Musikalsk er udtrykket mere elektronisk, mindre guitarrocket. Der er blevet lånt fra den sydende dub-scene med bassynth og rytmik, der ikke ligger milevidt fra wobble-dogmatikken. Med så mange nye spillere på banen, kunne man frygte, at Muse fortaber sig i det store electronica-hav, men der er dog stadig reserveret plads til den ældgamle kunst, guitarsoloen, som Muse tit har udforsket og på mirakuløs vis stadig formår at flette ind mellem synthesizer-rollerne.
Om det samme gør sig gældende for resten af pladen, ‘The 2nd Law’, må vi vente med at finde ud af til den 1. oktober, hvor albummet lander i butikkerne.
Video: Muse i krydsilden
Video AF ,