Cold Showers 'Love and Regret'
Der er efterhånden utallige bands, der har draget inspiration fra Joy Division og deres grundvoldsrystende dystre lydbillede. Det engelske postpunkband er bestemt ikke den eneste indflydelse, der gør sig gældende på debutpladen fra denne Los Angeles-kvintet, men allerede på åbningsnummeret ’Alight’ spøger Joy Division-guitaristen Bernard Sumner i de på én gang klagende og skærende fraser.
Det er dog førstesinglen ’BC’ samt ’I Don’t Mind’, der konkurrer indædt om titlen som albummets bedste track. Førstnævntes korte synth-, guitar-, basfigurer samt forsanger Jonathan Weinbergs monotone besværgelse gentages, i hvad der kan synes en uendelighed efter første lyt, når man ved, at halvvejs igennem rammer en teknisk beskeden, men udsøgt grædende guitarsolo leveret af Crystal Antlers’ Andrew King. Har man endnu ikke lært at sætte pris på forventningens glæde, kan ’BC’ snildt agere introkursus.
Læs ogsÃ¥: Top Track: Cold Showers ‘BC’
På overfladen er duetten ’I Don’t Mind’ anderledes endorfin-energisk med et simpelt, medrivende riff, mens Weinberg synger om at sætte sig apatisk til rette og lade guitarist Jessie Clavins og hendes vokal overtage verdensherredømmet.
Mod slutningen af det kun otte numre lange album får Weinberg alligevel lejlighed til at rejse sig og ryste de ligblege lemmer, idet den sidste trio af sange skruer tempoet op. ’In Terms of Pleasure’ og dens lyse, rislende guitar kunne let løbe ned i hjertet på The Cure-fans. Til gengæld bryder bandet for voldsomt med deres begsorte udtryk på ’New Dawn’ (endnu en Joy Division-reference?), hvis dancepunk-intro med 4/4 stortromme og hyperaktiv hi-hat truer med at afspore en ellers stilsikker debut.
