El-P – ubønhørligt sonisk mavepumperi

For fÃ¥ Ã¥r siden sÃ¥ et ærke-aarhusiansk band dagens lys. De kaldte deres musik for ‘elitær voldspop’. Denne aften pÃ¥ Voxhall bød Brooklyn-rapperen El-P sammen med sine bandkumpaner pÃ¥ en gang elitær voldsrap pÃ¥ Beta Satans hjemmebane, sÃ¥ det kunne vel ikke passe det lokale publikum meget bedre, eller kunne det? Fremmødet var i hvert fald nedslÃ¥ende, sÃ¥ det gjorde noget, men de gæster, der trods alt havde indfundet sig i Voxhalls fire-femtedele tomme lokaler var i den grad tændte og spændte.

Var man troppet op i hÃ¥b om ogsÃ¥ at høre El-P række lidt længere tilbage i bagkataloget, blev man slemt skuffet. Setlisten bestod, i et sjældent stÃ¥lsat anfald af anti-crowdpleasende vi-giver-ikke-ved-dørene-mentalitet udelukkende af seneste album – ‘Cancer 4 Cure’ – fra ende til anden.

SÃ¥ledes Ã¥bnede koncerten rent instrumentalt med ‘Request Denied’s Prodigy-plankende breakbeats og først efter fÃ¥ minutter trÃ¥dte Jaime Meline selv pÃ¥ scenen for at spytte gift henover de futuristiske gasbeton-bangers, albummet bestÃ¥r af. Med sig havde han et brødrene Torbitt og Wilder Schwartz alias duoen Chin Chin, der sørgede for at holde sydende synths og anden giftig hardware i kog bag ham samt backup-rapperen Shannon T. Moore, der flankerede Melines suveræne flow fornemt med tandhjulspræcise ad libs. Derudover gæstede opvarmningsnavnet Despot pÃ¥ de to tracks ‘Oh Hail No’ og ‘Tougher Colder Killer’.

Læs anmeldelse: El-P ‘Cancer for Cure’

I live-settingen strÃ¥lede albummets mest funky sager – ‘The Full Retard’ med sit magnetiske, samplede hook, »So you should pump this shit / Like they do in the future!«, den røvhamrende dansable ‘Drones Over Bklyn’ og den staccato-mekaniske ‘True Story’ – mens de mørkere, mere meditative øjeblikke som ‘The Jig Is Up’ og ‘Sign Here’ fik koncertens moment til at dale en smule. Meline fik dog salen til at skrÃ¥le med pÃ¥ omkvædet til ‘For My Neighbor Upstairs (Mums the Word)’ – »If you kiiill him, I won’t tell!« – selvom publikums bidrag hurtigt druknede i det voldsomme virvar, der flød fra højttalerne.

Netop det ubønhørlige, soniske mavepumperi syntes i lyset af koncertens eneste brud pÃ¥ dogmet om kun at spille nyt materiale, det enlige ekstranummer ‘Deep Space 9mm’ fra debutalbummet ‘Fantastic Damage’ som lidt for letkøbt. El-P har udviklet sig til at være hiphop-verdenens Trent Reznor, men hans komplekse, Picasso-kubistiske og industrial-influerede produktioner virker mere konventionelle og jordbundne end nogensinde pÃ¥ det nye album og kontrasten blev meget tydelig med den ti Ã¥r ældre og pÃ¥ sin vis noget mere sofistikerede encore. Men mÃ¥ske var det ogsÃ¥ netop derfor, at settet blev holdt sÃ¥ puritansk.

Min sidemand sagde ligefrem »SÃ¥, det er først nu koncerten rigtigt starter!«, da El-P trÃ¥dte pÃ¥ scenen denne sidste gang i løbet af aftenen, men vi fik ikke mere end det. Og det kun lige akkurat timelange set føltes afgjort som lidt for lidt, selvom man mÃ¥ tage hatten af for intensiteten og præcisionen i afviklingen af Melines seneste udspil i koncertformat.