Lord Huron 'Lonesome Dreams'

Lord Huron - Lonesome Dreams
Album, IAMSOUND
4 6

Ben Schneider er en visual artist gone musician fra Michigan, og vil man lettest beskrive hans musik for den uindviede, kunne det passende være som ’de guitarbårne rumklangspumpede sange, der lige netop endte med at tabe kampen til Eddie Vedder om at lave filmmusikken til back to the nature-hitfilmen ’Into the Wild’’.

På albummet – som faktisk indeholder en sang ved navnet ’In the Wild’, men ellers intet har at gøre med filmen – føler man sig nemlig, både hvad angår lyrik og stemninger, som den heldige gæst på en naturekskursion med Lord’en som guide. Nogle gange tager han dig forbi kompositioner skrevet i pagt med den iskolde nordamerikanske natur, og andre gange byder han op til upbeat, tropiske popeksperimenter med lokal frugtvin ad libitum. ’Ends of the Earth’, ’Ghost on the Shore’ og ’Lullaby’ er eksempler på førstnævnte kategori, hvor stemningen males med bløde penselstrøg af korsang, strygere eller mundharmonika, imens tempoet skrues ned og nostalgien op.

Albummets skarpeste skæring, singlen ’The Stranger’, men også ’Time to Run’ repræsenterer den anden kategori, hvor let percussion fornemt sparker gang i smittende, tempofyldte melodier. En del af de resterende sange placerer sig på sær charmerende vis midt imellem disse to ydrepunkter – fællesnævneren er dog hele tiden den mystiske og luftige ambient-atmosfære.

Efter en lille og dejlig time med Lord Huron er hovedet opfyldt med gjaldrende rumklang og kække melodier, og pladens største styrker ender paradoksalt med også at være dens største svaghed, kvaliteten til trods.

Connect with Facebook

LOG IND MED FACEBOOK