Pantha du Prince laver album med norsk klokkeband

Den tyske techno/house-producer med det fransk klingende navn, Pantha du Prince, har annonceret et nyt album i samarbejdet med norske The Bell Laboratory. Titlen på albummet bliver ‘Elements of Light’, og det udkommer planmæssigt den 14. januar.

Læs anmeldelse: Pantha du Prince ‘Black Noise’

I 2007 udgav den eksperimenterende producer albummet ‘Bliss’, der ifølge eget udsagn var et feltstudie i at rejse, tid og glæden ved at bevæge sig fremad, og i 2010 fulgte så det mere end roste ‘Black Noise’. Titlen og tracket ‘Photon’ taget i betragtning kunne det tyde på, at produceren har et studie i lys i tankerne denne gang. Indtil videre har Hendrik Weber, som han hedder til daglig, afsløret, at albummet vil indeholde et hav af forskellige klokker, klap og fingreknips, der samarbejdet og hans tidligere udgivelser in mente giver god mening.

Indtil videre har han lækket denne organiske forsmag på albummet. Hør klokkerne in action på ‘Photon’:

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold