Rum 37

Fuldskægget bliver ved med at gro på Rum 37’s potensfyldte guitarrock. De fire drenge, der for snart et år siden udgav deres første ep, har nemlig ikke ændret på opskriften, og debutalbummet er således et arsenal af energiske trommer, hidsige guitarer og skarp poesi.

Bandets største kvalitet er deres nærhed. Det kræver mod at formulere sig på modersmålet, og det virker for Kristian Helmuth, fordi hans tekster forholder sig til de små, men afgørende problemer i et almindeligt menneskes liv. Som på ’Løbe gennem regn’ hvor hovedpersonerne bryder gennem forhindringerne trods stækkede vinger. Poetisk deler Rum 37 således ofte træk med Entakt, men styrken ved Helmuths tekstunivers er, at poesien aldrig kommer til at løfte hans to ben fra jorden.

Læs anmeldelse: Rum 37 ‘Rum 37’

Desværre bliver fuldskægget uigennemtrængeligt, for den tykke guitarrock gør det hele for tungt og dystert. Den lysende forløsning kommer for sjældent, og derfor skaber de gentagende riff og hårde, energiske trommer et ensformigt lydbillede, hvilket særligt ’By i flammer’ lider under. Og når de ellers fine tekster også er bygget op om gentagelser, bliver det altså for meget i længden.

På ’Sølvstænk’ rammes et ungt par af en opmærksomhedskrævende alder, men her formår et lettere guitarbillede og en lys vokal at skabe den efterlyste forløsning. Det fine nummer får dog ikke rum nok til at funkle på en plade, hvor man efter 43 minutter sukker efter lysere tider.