The Good The Bad
Gennem 50 numre har de fåmælte danske surf-cowboys i The Good The Bad underholdt os med instrumental, westernsoundtrack-klingende rock, slavisk nummereret og arkiveret på nu tre album. Med udgivelsen af dette er trilogien komplet, har det skydegale trekløver annonceret.
Det er måske også en god idé at stoppe, mens legen stadig er god. Tredje langspiller afslører nemlig træthedstegn her og der, og sammenligner man med forgængerne bliver det tydeligt, at TGTB har malet sig op i en krog rent kreativt. Hvor debuten sprudlede af råt, utæmmet overskud med udslag i fængende skæringer samt tårnhøj replay-værdi, og toeren var en ovenud hæderlig opfølgning, endda med højere production values, er dette en lovligt pæn samling vignetter og baggrundsmusik, der gør alt for lidt væsen af sig.
Læs anmeldelse: The Good The Bad ‘From 018 to 033’
Der er selvfølgelig undtagelser, der bekræfter reglen. De er drysset ud over albummet med løs hånd, så det ikke er en ren ørkenvandring. ‘035’s riffs er eksempelvis friske og flabede nok til at kunne bære nummeret hjem alene, ‘039’s subtile, kurrende mikroharmonier viser, at de tre revolvermænd er nogle sofistikerede sataner, og ‘046’s tilføjelse af klaver og slaskende slideguitar til bandets instrumentpalette er en lille genistreg.
Og heldigvis viser lukkeren ‘050’ også en vej ud af det smalle, ordløse twang-rock-territorium, som TGTB hidtil har redet igennem. Med sit rowdy, overstyrede, electro-mudrede, big beat-båttende og -blinkende udtryk lyder det som om, at de tre gunslingers er redet til Vegas og har raidet alle de enarmede tyveknægte på én gang. Fremtiden virker derfor helt åben.