M83 ‘Steve McQueen’
Det er måske lidt misvisende, men M83′s ‘Steve McQueen’ har intet med skuespilleren at gøre. Det understreger den franske drømmepopmager i sin nye musikvideo til nummeret.
Her er ingen bilræs, kølige one-liners, eller Steve McQueen for den sags skyld. I stedet følger vi en dreng, der som troldmandens lærling bygger en regnvejrsmaskine i baghaven. I processen vækker han både plastikdyr, kabler og andet elektrisk udstyr til live, hvilket til sidst kulminerer i en farverig regnvejreksplosion.
Læs anmeldelse: M83 ‘Hurry Up, We’re Dreaming’
Videoen ligner de gamle 80′er-musikvideoer og sci-fi-film, hvor røgmaskinen konstant er på overarbejde, og billedet er en smule uskarpt. ‘Steve McQueen’ stammer fra franskmandens seneste udspil ‘Hurry Up, We’re Dreaming’.
M83 spiller koncert i Amager Bio den 5. november. Billet kan anskaffes HER.
Video: M83 i elektrisk eksplosion
Video AF ,