Frost klar med fire gratis koncerter



Frost langer spændende navne over disken som var det Dom Perignon i magnumflasker på natklubben Zen, og det er i denne omgang blevet til fire sprudlende navne, der får lov at svinge sablen i den københavnske vinterkulde. WhoMadeWho genfinder gnisten med tømmermændsdisco på Toftegårds Plads den 10. februar, hvor de mixer deres dj-set, normalt forbeholdt udlandet, med liveelementer på skøjtebanen.

Læs også: Frost har koncerter i mørke og mellem døde dyr

Ligeledes er Lars and the Hands of Light og Egyptian Hip Hop meldt klar til at varetage folkets interesser, når de spiller gratiskoncerter i Bremens foyer henholdsvis den 16. og 23. februar.

For at føje yderligere godt til godhed kommer Tomas Høffding fra WhoMadeWho under monikeren Bon Homme og sætter ild i dansegulvet samme sted ugen efter den 30. februar og skriver sig ind i rækken af stærke navne på en særdeles bugnende line-up. Få alle detaljer og mere til på Frosts hjemmeside.

Frost on Ice feat. WhoMadeWho DJ-set
Søndag den 10. februar, kl. 17.
Skøjtebanen, Toftegårds Plads
Gratis entré

Lars and the Hands of Light

Lørdag den 16. februar, kl. 23.
Natbar, Bremen Teater
Gratis entré

Egyptian Hip Hop

Lørdag den 23. februar, kl. 23.
Natbar, Bremen Teater
Gratis entré

Bon Homme

Lørdag den 2. marts, kl. 23.
Natbar, Bremen Teater
Gratis entré