Roskilde Festival afslører to nye navne



To nye, interessante og knap så kendte navne er netop føjet til Roskilde Festivals plakat.

Først gælder det norske Highasakite, hvis debutalbum ‘Everything that Floats Will Rain’ udkommer den 28. januar i Danmark, og om hvem, Bon Ivers Justin Vernon har udtalt: »Holy shit this was a crazy band! I loved it«. Singlen ‘Indian Summer’ har blandt andet været et smut forbi Det Elektriske Barometer.

Læs også: Animal Collective og stærke hiphop navne til Roskilde Festival

Yderligere er det blevet tur for den ukrainske worldkvartet Dakhabrakha at besøge Danmark og give Roskilde Festival et inspirerende kulturchok.

Begge navne blev annonceret live i radioen på P6 Beat.

Se det samlede Roskilde-program
HER