My Bloody Valentine

My Bloody Valentine - M B V
4 6
My Bloody Valentine
'M B V'

Album, Selvudgivet

Hype er et fattigt ord for åget på Kevin Shields’ smalle skuldre. Men Kristi genko… undskyld, My Bloody Valentines comeback, opfølgeren til shoegazerens hellige gral, legendariske ‘Loveless’, er her gudskelov endelig.

Blandt de ni numre blænder lyspunkterne, så man instinktivt kniber sig i armen: Åbneren ‘She Found Now’ serverer guddommelig dreampop på pastel-lyserøde tordenskyer og tvinger om muligt forventningsbarometeret yderligere i vejret. Den åndenødsfremkaldende lukker ‘Wonder 2′ udlever Shields’ jungle-fascination med klassiske Tramen-drum’n’bass-breaks, fodret gennem en phaser-pedal. Det lyder som intet andet, men beskrives bedst som en Sikorsky-helikopter, der boller en jumbojet. ‘Who Sees You’ er klassisk, guitarbegærlig shoegazer, som forbilledligt ægger id-primalinstinkterne Eros og Thanatos ligeligt, mens ‘New You’s bløde, baggy-dansable gemyt angler efter en singleudgivelse.

Læs også: Hør My Bloody Valentines nye album

Tilbage i virkeligheden er den plastic-pastorale ‘Is This and Yes’ omvendt et karrierelavpunkt for Bilinda Butcher, som pligtskyldigt stønnenynner udechifrerbare, løsrevne stavelser henover cheesy, flegmatisk orgel-underlægning. Loop-stykket ‘Nothing Is’ galoperer blot rundt i evigt dybere distortion-plovfurer og ‘In Another Way’ synes pinligt skitseagtig, albummets historik in mente.

Generelt har Shields også glemt, hvordan man afslutter sange ordentligt. Drømmelands-odyseen punkteres af abrupte, uforløsende afbrydelser og fadeouts efter rigelige repetitioner af ellers smukke, elliptiske og særegne akkord- og rytmerundgange. Manglende brobygning og kongruens strander numrene som ensomme øer på noget, der mere føles som tre ep’er, ‘M’, ‘B’ og ‘V’, med tre sange på hver.

Læs også: Månedens klassiker: My Bloody Valentine ‘Loveless’

Følgende indrømmelse spiseliggør comebacket, der aldrig rammer forgængernes niveau: Dette er ikke det nye MBV, men snarere gode reste-brokker fra årevis af indspilninger, finpudset til anledningen, og bør rubriceres som det nødvendige, ufokuserede værk, mange bands før eller siden tyer til, blot for fremdriftens skyld.