When Saints Go Machine feat. Killer Mike ‘Love and Respect’

Killer Mike? Ja, den havde vi heller ikke set komme, men When Saints Go Machine kommer sgu i mål med balancegangen mellem strygerne og Nikolaj Vonsilds engle-vibrato og så det tunge beat, som amerikaneren rapper over.

‘Love and Respect’ er noget af en albumåbner. Og altså første indikation af hvor When Saints Go Machine tager os hen på det kommende album, ‘Infinity Pool’, som bandet tidligere i marts afslørede lander i handlen den 20. maj.

Læs også: When Saints Go Machine på Danmarksturné

Meget tyder på, at der romantiske udtryk fra ‘Konkylie’ har fået et skud rå tyngde. Håbet bliver pillet ned af virkeligheden. Men når det lyder sådan her, er det i hvert fald en dragende virkelighed. Vi er allerede mere end spændte på, hvor næste nummer fra albummet tager os hen.

Og så skal vi for guds skyld heller ikke glemme at rose den medfølgende musikvideo, en minikrimi instrueret af Frederik Hviid og Sebastian Birk.

Seneste Top Track: Junip ‘Your Life, Your Call’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold