Hør The Knifes nye album

Lige siden rygterne om et nyt The Knife-album begyndte at svirre, har vi glædet os. Og forventningerne faldt bestemt ikke, da vi fandt ud af, at ‘Shaking the Habitual’ er noget af et opus med en længde på næsten 100 minutter.

Endelig er ventetiden ovre: Allerede nu kan du takket være Pitchfork høre hele den svenske duos nye album, der officielt udkommer på mandag den 8. april.

Læs også: 34 album du skal glæde dig til i april, maj og juni

Albummet viser umiddelbart søskendeparret i et mere eksperimentende humør, med alt fra lange, dronende passager til mere regulære numre. Dan dig dit eget indtryk via linket forneden.

The Knife giver desuden to udsolgte koncerter i Store Vega til maj og spiller også på NorthSide i midten af juni.

Hør ‘Shaking the Habitual’ ovre hos Pitchfork HER.