Jai Paul har sluppet sit debutalbum

OPDATERING: Albummet er nu pillet ned fra Bandcamp. Jai Pauls bekræftede Twitter-profil har meldt ud, at dette var et ulovligt leak og ikke det færdige album.

Han har taget sig god tid, den unge London-producer, men nu ser det ud til, at Jai Paul endelig har sluppet sit selvbetitlede debutalbum via Bandcamp. Dog uden hverken forvarsel eller officiel pressemeddelelse.

Allerede for mere end to år siden udpegede vi Jai Paul til Breakin’ Sound, primært baseret på den uafrystelig single ‘BTSTU’, der bød på en art futuristisk r’n’b, som senere har fået et bredt gennembrud. Sidste forår kårede vi så sangen ‘Jasmine’ til Top Track.

Læs også: Breakin’ Sound: Jai Paul

Der er ingen titler på de 16 sange, der blandt andet omfatter førnævnte ‘JAsmine’ og ‘BTSTU’ som henholdsvis nummer ni og 16 på tracklisten. Internettets kollektive hjerne mener dog allerede at have genkendt titler som ‘Genevieve’, ‘100, 000’, ‘Baby Beats’ og ‘Chix’, baseret på tidligere demoer.

Sponsoreret indhold
Hvordan blev »a fat boy from nowhere« en superstjerne?
Kom tæt på en af musikhistoriens største legender i det storslåede drama om Elton John. Læs fem gode grunde til at se ‘Rocketman’ her.
UIP