Thom Yorke sviner dj-kulturen

Ved siden af Radiohead, Atoms for Peace og alle de andre ting, han har gang i, har Thom Yorke også gjort sig en del som dj gennem tiden.

I et nyt Atoms for Peace-interview med Rolling Stone langer Yorke dog ud efter den nuværende dj-kultur.

»Hvis jeg skal være brutalt ærlig, er jeg ikke nede med 90 procent af hele kulturen. Jeg forstår det slet ikke«, siger han blandt andet.

Læs også: Artikel om EDM: Smadrer Skrillex og Deadmau5 elektronisk musik?

Sammen med Atoms-makkeren Nigel Godrich taler de blandt andet om den nye teknologi, der har gjort det noget nemmere at være dj:

»Jeg er nødt til at sige, at jeg kan ikke lide meget af den dj-kultur, der omringer det. Jeg kan ikke lide det med at betale en masse penge, og så kommer dj’en bare og fucking laver sit set. Hvilket er fint, fordi han ved det virker, og han har arbejdet hårdt med det. Men nogle gange er man bare sådan ‘seriøst? Hvad, seriøst?’ Jeg mener, min favorit-dj, hvis du bare taler om at performe, er Gaslamp Killer. Han er fucking fantastisk fordi han bare skifter stilarter og er ligeglad«, siger Yorke, mens Godrich også kommer ind på David Guetta og Calvin Harris. Ikke på en positiv facon dog.

Læs hele interviewet hos Rolling Stone HER.

Sponsoreret indhold
Der er billethajer og fuskere i farvandet
Undgå at blive snydt: Tjek priserne, køb kun hos officielle kilder, og gå til arrangørens side, hvis du er i tvivl.
Kulturministeriet #billetblind