Lulu Rouge

Selv om der er gået et halvt årti siden d’herrer Buda og T.O.M. i kølvandet på Trentemøllers succes udgav deres første album som Lulu Rouge, har de igennem en lind strøm af remixes og dj-gigs holdt interessen ved lige. Danske darlings som Agnes Obel, Choir of Young Believers og Mikael Simpson har i den grad nyt godt af en tur igennem Lulu Rouges remix-maskine, og med det in mente står det nye album som en oplagt forlængelse af den lyd.

Grundtonen i duoens univers har – gudskelov – ikke forandret sig synderligt i løbet af de fem år, den brede offentlighed har haft kendskab til dem. Det er stadig tungt rullende housemusik, som den må lyde en iskold aften midt ude på en bundfrossen bjergsø et godt stykke nord for polarcirklen. Som albumtitlen antyder er det stumpe housebeat et altafgørende element i Lulu Rouges numre, men den dramatiske og uimodståelige fremdrift sker, når de slæbende beats suppleres af de grundfjeldsdybe basgange, der i den grad er blevet danskernes varemærke.

Læs også: Se videoen til Lulu Rouges ‘Landscape of Love’

Når den cocktail så bliver suppleret med sylespidse syntetiske melodistumper, som den gør på titelnummeret, ’Grey Heron Man’ og ’Ghost Mosquitos’, er der virkelig basis for en gedigen omgang gåsehud.

Det gennemgående tema finder man dog i opbuddet af triumferende stærke vokaler. Om det er Annisette Koppel, Tuco, Fanney Osk, Asbjørn eller Alice Carreri, passer hver af deres særegne stemmer perfekt ind i det Lulu Rouge’ske univers, og tilfører det menneskelige og melodiske element, der uden tvivl vil give gruppen endnu flere tilbedere.