Baby In Vain – rystende rock

Ikke overraskende blev der sprunget en streng i slutningen af andet nummer. Baby In Vain spillede for fuld udblæsning, forløste for bullshit og åndsforladte sjæle, der mener, at rocken er død.

Det er nemt at forfalde til klichésnak, når det kommer til den danske trio. Tre teenagepiger mellem 16 og 19 år, der giver fingeren til kønskvoter og forudindtagethed og leverer tung, tung stoner-rock a la 90’erne. Køn og alder er dog komplet ligegyldigt, for Baby In Vain indtog Atlas med bulder og brag, beskidte riff og en trommeslager, der gav ordet ’indpisker’ en helt ny betydning.

Læs også: Hele vores dækning af Spot Festival

Der var skruet op for det hele, mens de to piger i front skiftevis skreg og sang. Vokalerne er ikke skønsang, men det er for guds skyld heller ikke meningen, og live bidrog de kun til den dyriske og aggressive attitude. Bassen kunne mærkes i brystkassen, mens guitaren skiftevis leverede støjende breakdowns og mere melodiske riffs. De melodiøse aspekter blev serveret i små, men velplacerede doser, der aldrig blev udforsket til fulde: Det skulle jo nødigt blive for pænt!

Ensformigheden var enkelte steder ved at indfinde sig, men skabte i stedet en stemning af støjende hypnose, der gang på gang blev afbrudt af de skurrende passager. Nummeret ’The Thrill’s vuggende stonerrock et symbol på førstnævnte, hvor andre numre legede mere med kompositionen.

Baby In Vain lefler ikke, og det var befriende at få spillet ørerne fulde at tre piger, der umiddelbart har fået rockens tunge virkemidler ind med modermælken og på scenen forstår at bruge deres instrumenter som våben.