Unknown Mortal Orchestra – talentvæld vs. setliste

Ruban Nielson er måske en af indierockens mest fordringsløse frontmænd og det på trods af, at han er blandt dens bedste guitarister. Under Unknown Mortal Orchestras koncert i Lille Vega holdt Nielson blikket fæstnet mod gulvet, mens han solo efter solo demonstrerede sin imponerende fingerfærdighed. På sin vis var det forfriskende, at trioen, med bassist Jake Portrait og trommeslager Riley Geare, leverede en old school-rockkoncert med lange soli, der affødte anerkendende klapsalver. Desværre tyngede setlisten oplevelsen.

Trioen valgte at lægge ud med deres mest ørkesløse track, ’Monki’, der trak en gennem snørklede soli uden momentum. Nielsons fortid i punkbandet The Mint Chicks gjorde sig gældende under koncertens første seks numre, hvor vægten blev lagt på effekt-eskapader og smadder. ’How Can You Luv Me’s vintage-funk blev støvet af og sat op i et tempo, hvor Portrait skinnede igennem med sit elastiske spil. ’No Need For A Leader’ med dets primitive proto-punk-riff slog fast, at Unknown Mortal Orchestra også evnede at få publikum til at danse.

Læs anmeldelse: Unknown Mortal Orchestra ‘II’

Da ’Jello and Juggernauts’ indfandt sig med sin fine guitarfigur inspireret af klassisk komposition, var det et velkomment afbræk. Derefter fulgte ’Swim and Sleep (Like A Shark)’ og ’From the Sun’, der begge glimrede ved at være stopfulde af akkordskift men stadig tilgængelige. Efter endnu et afdæmpet nummer, den soul-inspirerede ’So Good At Being In Trouble’, stod det klart, at Nielson ikke blot excellerer udi guitarsoli, men også i sangskrivning. Forhåbentlig fordeler bandet disse styrker mere jævnt på setlisten de medbringer til Roskilde Festival.