Major Lazer bringer festen til Danmark

Vi har var mange, der havde håbet at se Diplo, Jillionaire og Walshy Fire på årets Roskilde Festival – måske endda på Orange Scene. For er der nogen, der både kan levere drops til basarmene og kreativ snilde til feinschmeckerne, så er det Major Lazer og deres højt gearede, klubbede opdatering af dancehall.

Læs også: Hør workout-mix fra Major Lazer

Nu får Major Lazer muligheden på en anden stor dansk scene, når de indtager Falconer Salen på Frederiksberg den 21. november med deres andet album ‘Free the Universe’ under armen. Da det udkom i april, uddelte vores anmelder fem stjerner og konkluderede: »Genreopdeling er en uddød race, så længe man har en klar mission for, hvad man vil med sit musikalske virke«.

Læs anmeldelse: Major Lazer ‘Free the Universe’

Billetsalget starter den 1. august kl. 10 via Billetnet.

Major Lazer (US)
Falconer Salen
21. november
Entré: 250 kr. + gebyr

Sponsoreret indhold
Hvordan blev »a fat boy from nowhere« en superstjerne?
Kom tæt på en af musikhistoriens største legender i det storslåede drama om Elton John. Læs fem gode grunde til at se ‘Rocketman’ her.
UIP