Video: Eminem går ‘Berzerk’ med Kendrick og Rick Rubin

Det vakte sin del af opmærksomhed på det store internet, da Eminem i sin nye single ‘Berzerk’ proklamerede, at han ville tage tingene tilbage til rødderne: »Now this shit’s about to kick off, this party looks wack / let’s take it back to straight hip-hop and start it from scratch«.

For hvor old school var sangen egentlig, ud over indkorporeringen af rock og de åbenlyse hyldester til Beastie Boys? Og ja, hvorfor? Det har – indtil nu – aldrig været Marshalls stil.

Nu er nummeret så blevet fulgt op af en musikvideo, der med en kæmpe boomblaster som backdrop igen overspiller sin ‘lad os gøre det som i de gode gamle dage’.

Læs anmeldelse: Eminem ‘Recovery’

Videoen byder desuden på en række gæster, blandt andre producer Rick Rubin og Kendrick Lamar. Sidstnævnte måske som en tak for, at Kendrick i sit ‘Control’-vers havde Eminem med som en del af den gamle garde?

‘Berzerk’ stammer fra albummet ‘MMLP2′, der er ude 5. november.