Mø - Bikini Daze
5 6
'Bikini Daze'

Ep, Sony

Hun kunne snildt have rundet et fantastisk 2013 af med at samle de næsten østerlandsk klingende pophymner ’Glass’ og ’Waste of Time’ på en officiel ep. Men 25-årige Karen Marie Ørsted er mere ambitiøs og afslutter i stedet efteråret med et udspil, som sætter den unge fynbos tindrende falsetvokal helt i fokus og fremviser en mere sårbar og knap så angrebslysten side af Mø.

Diplo-samarbejdet ’XXX 88’, som åbner ’Bikini Daze’, er ellers et godt eksempel på den sonisk kuldslåede og samtidig intenst eksploderende riot-electropop, som Mø allerede mestrer til perfektion. Mure af synths, syntetiske trompetfanfarer og danskerens næsten krigeriske »heyhey!«-udbrud eskalerer langsommere på end tidligere hørt, men tager stadig absolut ingen fanger, når først omkvædet sætter ind.

Læs også: Mø danser amok i videoen til ‘XXX 88’

Men ep’ens virkelige stjerne skal findes på den slæbende heartbreak-ballade ’Never Wanna Know’. Her er de oprørske baggrundsopråb skiftet ud med et melankolsk 60’er-klingende doo-wop-kor, dommedagsdramatiske kirkeklokkespil og blide Phil Spector-trommer, mens Mø lyder mere som Lana Del Rey end nogensinde før. Lidt i stil med Lykke Lis ’Sadness is a Blessing’ demonstrerer hun her en retro-flirtende lyd, som ikke virker letkøbt, men nærværende og oprigtigt sårbar. Mø er ikke kun op-på-barrikaderne-attitude, knyttede næver og blafrende faner.

Ep’ens to resterende numre, den fanfare-heftige ’Dark Night’ og ’Freedom (#1)’, en underspillet og luftig ballade, hvor Mø om muligt smerter endnu mere, falder også i hver sin ende af spektret mellem det eksploderende og det blottede. ’Bikini Daze’-numrene holder hele vejen igennem. Så mangler vi bare et helt album!