Nine Inch Nails giver koncert i København

Nine Inch Nails giver koncert i København

Det måtte jo ske før eller siden. Nine Inch Nails sluttede pausen i 2012, og har siden udgivet ‘Hesitation Marks’ såvel som turneret heftigt og spiller diverse festivaler.

Nu er turen endelig kommet til Danmark, da Trent Reznor og hans kumpaner giver koncert i Forum den 13. maj. Sidst Nine Inch Nails spillede i Danmark var i 2009, hvor de indtog Roskilde Festivals Orange Scene.

Læs også: Guide: NIN’s ‘Year Zero’ og ni andre essentielle konceptalbum

Med i Forum er Cold Cave, hvis dystre synthpop agerer opvarmning.

Billetsalget starter den 29. novemeber kl. 10.00 gennem Livenation.dk, Billetnet.dk og på telefon 7015 6565.

Nine Inch Nails
Den 13. maj
Forum, København
Entré: 470 kr.