Vampire Weekend aflyser koncert i Danmark

Vampire Weekend aflyser koncert i Danmark

Dagen i dag byder på gode nyheder og dårlige nyheder. Mens NorthSide har annonceret deres første fire navne inklusiv selveste Arcade Fire, har Vampire Weekend netop aflyst deres snarlige koncert i København.

Læs også: NorthSide afslører årets første fire navne

Ezra Koenig og hans vampyrvenner skulle have spillet i Falconer Salen den 10. november.

Vampire Weekend har kun aflyst deres skandinaviske datoer, hvilket så også går ud over vores svenske og norske brødre, men bandets turné fortsætter mærkværdigt nok i England den 12. november. Ingen yderligere forklaring er givet, hverken til grundlaget for aflysningerne, eller hvorfor det kun går ud over de skandinaviske koncerter.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold