Se Lorde optræde med cover af James Blakes ’Retrograde’

Trods sine kun sytten år og nyligt påbegyndte karriere, har Lorde allerede sikret sig både verdensomspændende anmelderroser og nu også to prestigefyldte Grammys på CV’et. Da den unge sangerinde for nyligt spillede koncert i hjemlandet New Zealand, beviste hun også sine cover-skills, da hun optrådte med både James Blakes ‘Retrograde’, Son Lux’ ‘Easy’ og The Replacements’ ‘Swingin Party’.

Læs også: Lordes lillesøster kan også synge

Selv om videoerne er af halvringe kvalitet, er det tydeligt, at Lorde bærer de minimalistiske numre flot med sin unikke, kraftfulde vokal samt en intensitet og et nærvær, der klæder dem.

Se med både ovenfor og nedenunder. ‘Swingin’ Party’-coveret er optaget ved en anden lejlighed for nyligt.