»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

Video: Se Sisyphus’ dystre collage til ‘Alcohol’

Den skæve trio Sisyphus (tidligere S/S/S), der består af indie-kongen Sufjan Stevens, Chicago-rapperen Serengeti og den eksperimenterende producer Son Lux, har netop sluppet en ny video til tracket ‘Alcohol’. ‘Alcohol’ er taget fra Sisyphus’ kommende selvbetitlede debutalbum, der er på gaden den 18. marts.

Læs også: 15 ting du ikke vidste om Sufjan Stevens

Videoen tager form som en collage, hvor trackets minimalistiske beat og repetitive ordunivers akkompagneres af korte billedklip fra den globale popkultur og nyhedshistorier samt mere abstrakte indslag såsom billeder af nyfødte spædbørn og bandmedlemmerne selv. Ifølge Sufjan Stevens er videoen inspireret af den amerikanske installationskunstner Jim Hodges, hvis værker ofte har en mørk tone under den sentimentale og omhyggelige overflade.

Videoen til ‘Alcohol’ har bestemt også en mørk og tvetydig undertone. Se selv ovenfor.

Advertisement