SZA

Udgivelsen af ’Z’ markerer andet skridt på vejen til den treenighed, som SZA’s navn udgør, efter sidste års ep-udgivelse ’S’. Ligesom idolerne GZA og RZA i Wu-Tang Clan har r’n’b-sangerinden fra Top Dawg Entertainment ladet sit navn sammensætte af bogstaverne fra det såkaldte Supreme Alphabet, og således står Z for Zig-Zag-Zig – og det er også det indtryk, man som lytter efterlades med på godt og ondt.

På den ene side er der nemlig en plasticitet i produktionerne, der for de flestes vedkommende omformer sig i overensstemmelse med vokalens udvikling i en collage af klangfarver. Uforudsigeligheden i SZA’s stemmeføring er befriende ukonventionel og fungerer næsten som et instrument i sig selv, der giver hvert nummer ekstra dimension og dybde.

Det kan høres i den Toro Y Moi-producerede ’Hiiijack’, der smyger sig om SZA’s stemme og samtidig er en af pladens bedste skæringer i al sin spacede sensualitet, og på den hjemsøgende ’Babylon’, hvor labelmaten Kendrick Lamar blender perfekt ind med sin synkoperede ghostrap.

Læs også: Hør Kendrick Lamar på SZA’s ‘Babylon’

Af samme grund er det dog også svært at finde fikspunkter i de fleste sange, og de færreste numrene ræsonnerer efter spilletiden er løbet ud, fordi eklekticismen i vokal og produktion sker på bekostning af melodi og gennemgående integritet. Det tilgives, SZA’s unge karriere taget i betragtning, men det ville klæde hende, hvis hun fandt sit indre og endelige udtryk forud for fuldbyrdelsen af SZA.