The Amazing Snakeheads
Der bliver på ingen måde lagt fingre imellem på debuten fra The Amazing Snakeheads. Desperationen sitrer og udgydelserne spyer fra frontmand Dave Barclay, hvis stemmebånd kunne friste en til at hidkalde en eksorcist, som bør uddrive alt det, han synes besat af.
På sange som ‘I’m a Vampire’ og ‘Swamp Song’ lyder det som om, at både Screamin’ Jay Hawkins og Iggy Pop har taget midlertidigt ophold i hans krop. Det er vanvittigt teatralsk og næsten for meget af det gode, men også enormt appellerende og klart et af de stærkeste esser, de tre Glasgow-rødder har i ærmerne.
Musikalsk holder de bestemt heller ikke igen i et lydbillede, der skramler og regerer i en skøn pærevælling. Som utæmmelige rovdyr brøler guitarerne på livet løs, mens rytmesektionen tromler rundt i manegen som elefanter. En genrebetegnelse kunne passende være ‘psykotisk smadder-blues’.
Hvis ovennævnte med lidt letkøbte associationer kan betegnes som lyden af The Amazing Snakeheads i bøvet værtshusslagsmål, er ‘Every Guy Wants To Be Her Baby’ og ‘Tiger by the Tail’ omvendt lyden af bandet placeret i lurvede sofaer på en klub i dæmpet belysning. Sange som viser, at gruppen bestemt også kan opføre sig mindre kaotisk og besidder tæft for at kreere stemningsfulde momenter.
Af et debutalbum at være har ‘Amphetamine Ballads’ forbasket meget karakter, og det er forfriskende at høre et ungt band med så meget hjerteblod og personlighed, og som alt andet end anonyme vælter ind på rockscenen med et brag.